Menu

Fodboldens Dag 2024

Fodboldens dag bliver d. 8/6. 

 

D. 8. juni går det løs til Fodboldens Dag i forbindelse med Mejdal-Halgård Byfest.

I alt ca. 30 kampe er planlagt til at fordele sig fra 9.45 – 17.30. Vi håber på stor tilslutning og positiv opbakning til ungerne.

Kl. 14.30 spiller Mejdal-Halgård Oldboys mod TTH Legender på kunstbanen.

Fodboldafdelingen vil allerede fra morgenen stå klar kl. 9.00 med salg af friske ny smurte rundstykker, sponsoreret af Bager Max samt frisk kaffe. Der vil være ”to go” kaffe rundt på banerne i de velkendte ”coffee bag” tasker sponsoreret af Vestjysk Bank, som de frivillige går rundt med.  

Der vil blive solgt lækre og flotte hjemmebagte kager, sponsoreret af forældre/bedsteforældre fra de forskellige hold. Omkring middag tænder vi op for grillen og sælger stadionplatte med pølser og brød. Drikkevarer og snacks kan som altid købes i festteltet.

Mød op og oplev en fantastisk stemning og sammenhold i Mejdal-Halgård.

Vi benytter cookies til at forbedre hjemmesiden. Du accepterer brugen af cookies ved at trykke på OK.
Læs mere om cookies
Luk